Solbærsnaps

Makeover: fra 80’er køkken til nordisk stil

Vores store lejlighedsprojekt tager form, fra rodet byggeplads til et rigtigt hjem. Køkkenet er så småt ved at komme på plads og hvis alt går vel, kommer vores køkkenbordplade i denne uge.

Derfor går jeg og drømmer om, hvordan køkkenet kommer til at se ud, når det er helt færdigt. Det har fået mig til tænke tilbage på mine mange andre projekter, som jeg igennem årene har lagt mine kyndige handywoman hænder på.

I 2010 købte jeg den skønneste lille kolonihave, som i den grad havde brug for lidt af en makeover. Det triste 80’er køkken var en af de ting som jeg hurtigt kastede mig over. Det var trist, mørk og alt for dårligt udnyttet.

Jeg håber, at du vil lade dig inspirere af billederne her under. Her viser jeg dig hele forvandlingen fra 80’er gulligt køkken til lys og nordisk stil. Måske kan jeg endda få dig til at tænke lidt ud af boksen med dit eget hjem, for nogle gange skal der ikke så meget til at gøre en forskel.

Køkkenet før og step by step

Jeg begyndte med at skrue de gamle skabe ned fra væggen og fjerne den måneformede stænkplade bag kogepladerne. Under nedrivningen, viste det sig at der ikke var nogen træbeklædning på væggen bag skabene.

koekken-rives-ned-uden-skabe

Jeg besluttede mig for at rive hele den gamle træbeklædning af væggen (med et brækjern) og slibe den gamle lak af bordpladen.

koekken-renovering-med-slebet-bord

Jeg malede væggen hvid og satte hvide fliser på væggen. Bordpladen har sleb jeg ned og gav hvid træbejdse og mat lak.

nye-fliser-i-koekkenet1

Budget 100o kr. 

  • Hvid væg maling
  • Grå maling (jeg brugte en sjat gulvmaling)
  • Polyfilla (til at spartle huller i væggen med)
  • Hvide fliser + grå LIP fuge
  • Fugesæt
  • Hvid træbejdse
  • Hvid Silikone fuge til kanterne
  • Spray lim på dåse
  • Silkepapir med birk træ look
  • Håndlavede knager
  • Mat lak

Køkkenet efter ! Ja sådan kom det lille køkkenet så til at se ud, efter en weekend med gode
idéer og lidt kyndige handy hænder.

koekkenmakeover-resultat

Og hvis du godt kunne tænke dig at se resten af køkkenet helt stylet færdig og top fint, så kan du se flere billeder i artiklen, der blev bragt i magasinet Boligliv lige her.

Spørg endelig, hvis der er noget du vil vide og af hele mit hjerte tak fordi du læser med 🙂
/Stine

Du kan også følge bloggen via min YouTubekanal eller på InstagramFacebook og på Bloglovin.  

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solbærsnaps