DIY - Fine opbevaringsglas

DIY – Dyrk dit eget pinjekerne træ

Som barn puttede min storesøster og jeg ofte kernerne fra citron, appelsin og avokado ned i jorden til den store stuebirk, der stod i vores hjem. Tiden gik, fru mor vandede stuebirken og med tiden kom der lidt af hvert op af jorden. Den store potte var fuld af små grønne spirer, som vi gravede op og satte i små potter, så vores barbiedukker kunne få rigtige planter i deres barbiehus.

Overstående historie er mit eksempel på, at det ikke behøver at være planlagt eller besværligt at få de mærkeligste ting til at spire.

DIY- pinjekerne træ kræver ikke meget af dig eller af din tid og så koster det under 50 kr. En smuk kogle som du ser her, kan købes hos en speciel købmand. Har de den ikke, kan du spørge om de kan bestille en hjem til dig. Den koster ca. 15-20 kr.

Du skal helst stille koglen et lunt og gerne solrigt sted i 4-6 uger, men har du ikke tåldmodighed til at vente på at den åbner sig, kan du komme den i ovnen ved 50 grader. Når pinjekoglen begynder at åbne sig skal du holde øje med den og når den er helt åben, skal du tage den ud.

Nu kan du se frøene som ligger på rad og række og så skal den køle af. På billedet herunder kan du se pinjekernerne, som ligger i toppen af koglen.

Og på billedet her under er det selve pinjekernerne, eller ja pinjekernefrø.

DIY
Find en potte og noget jord.
Læg pinjekernerne oven på jorden eller lige under et fint tyndt lag jord
Vand.. og vent

Efter noget tid, alt efter varme, årstid og vanding, komme de her sjove edderkop spirer frem.

Og sådan her ser mit lille træ ud efter ca. 8 måneder. Det er et bette et og processen går utrolig langsomt, men nu er det begyndt at skyde små grene.

Jeg er spændt på at se, hvad der sker med træet når det bliver sommer, om det pludselig skyder i vejret, eller om processen sådan generelt hele tiden bare er ret slow.

(Pinjekoglen er købt i Super-Brugsen, men jeg har hørt at den også kan fås i Torvehallerne i København)

Nåja…hvad blev der egentligt af stuebirken???
Af hele mit hjerte, tak fordi du læser med. Du kan også følge bloggen via min youtubekanal eller på Instagram, Facebook og på Bloglovin.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY - Fine opbevaringsglas