Kryddersalt, Home made

Det blomstrer i Pisserenden

Det er dejligt endelig at kunne pakke nogle af vores ting ud efter, at hele vores hjem har været pakket væk i flyttekasser i alt for lang tid. Nu går jeg og hygger mig med at pakke ud og har fået overskud til at bruge lidt tid på interiøret- noget jeg har savnet utrolig meget.

I bar’ glæde over at kunne gå og indrette lejligheden, var jeg simpelthen nødt til at købe lidt potter og blomster i den nye blomsterbutik, der er åbnet i min gade i Pisserenden.

Jeg forelsker mig ofte i lidt atypiske ting, inklusiv denne fine plante til at hænge på væggen.

haenge-plante-paa-vaeggen

Planten minder lidt om en slags kaktus og så er jeg helt tosset med den sarte grønne farve.

Da det er en plante man kan hænge på væggen, kommer den selvfølgelig til at kravle ned ad den gamle skorsten med tiden og hvis jeg er heldig, kommer der små hvide blomster, hvis jeg husker at vande den jævnligt.

vaeg-plante-i-betonpotte

Den rustikke potte er også ny med et par fine detaljer. Der er lavet hul bag på til snoren og så er potten skåret skrå, så når man hænger potten på væggen kan planten vokse ud over. Det er altså godt tænkt og noget jeg ikke har set før.

plante-paa-vaeggen-paa-det-gamle-skorsten

Så nu er der nye sager i lejligheden, midt i flytterodet…hvad siger I til det? Er det ikke bare lidt hyggeligt, selvom vi ikke er helt på plads endnu?

Af hele mit hjerte tak fordi du læser med 🙂 Du kan også følge bloggen via min youtubekanal eller på InstagramFacebook og på Bloglovin. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kryddersalt, Home made