Fløjlsbløde flåede tomater - homemade

Bordpladegaten !

bordpladegaten_blog

Måske bliver du efter dette blogindlæg, klar over hvorfor jeg haft så svært ved at sætte mig til tasterne og skrive netop det her indlæg om bordplade gaten. Et eller andet sted, tog hele situationen pusten bare fra mig, selvom jeg normalt synes at der skal mere til.

Historien om bordpladegaten begynder endeligt i midten af august, hvor vi skulle have bordpladen leveret. Ham den lange og jeg havde planlagt levering af bordpladen, efter en fin tidsplan på ca. 6 uger, som vi så frem til.

3 uger før levering, ringer leverandøren og siger at de ikke kan levere vores special bordplade som aftalt, men at de vil komme den 19. august (mellem 13-17) eller en senere dato! Noget vi bare måtte acceptere, til stor frustration for vores tidsplan. VVS’er og elektriker måtte aflyses med beskeden om, at bordpladen ikke kommer som planlagt.

Men vores frustration stoppede ikke her, for ved et tilfælde, finder vi ud af at de fleste gader i “pisserenden” er lukket af den 19. august p.g.a Copenhagen pride, incl. vores gade, som skal sikres med store beton bomme fra morgenstunden (hvilket er helt forståeligt og godt).

Måske kan du forestille dig, at have været i gang med dit drømmeprojekt i 1½ år og så på falderebet, ikke at kunne komme i mål, på grund af en fejl fra leverandør, som du i øvrigt ikke selv er herre over.

En del dage går med at prøve at løse problemet… da det er ikke er muligt, at de kommer weekenden efter. Jeg meddeler leverandøren, at gaden lukkes af den 19. august fra kl. 6 morgen, så de ved det. Pis pis pis…altså !”

Nå men ugen før den 19. august, får jeg besked fra leverandøren, at de nu godt kan komme med pladen som torsdagen den 17. august. Armen for fa.. altså…So far so god, det siger jeg ja tak til 🙂

Om torsdag den 17. august ankommer der så to unge mænd med TÆNDSTIK arme (den lader vi lige stå lidt). De skal bære vores i alt 9 m lange bordplade op til 2 sal. Bordpladen er bestilt på specialmål og er opdelt i 3 dele, den længste og tungeste del vejer godt 90 kg og er ca. 3 m lang.

Og nu går det godt, i det lille byggeprojekt, for den lange del af bordpladen kan ikke komme op igennem vores gamle skæve opgang – og stilles til side i vores kælderrum. “Yes”… nu går alting i stå igen, for den skal så op med en lift!!!

På det her tidspunkt, i sidste måned, var der gået over 8 uger siden vi bestilte bordpladen. De 2 mindre dele er båret op,- men ikke 3 dele. Arggg altså.

Måske tænker du så, jamen er det ikke bare at bestille en lift og så komme videre ? .. men sådan skulle det ikke gå.

Jeg bor (kommer til det, skal jeg nok sige) i et baghus, hvor man skal igennem en port, i porten står der et stillads grundet en stor renovering på forhuset. Det stillads gør… ja du gættede rigtigt, at vi ikke kan få vores lift ind igennem porten (top doller !)

Kan du mærke det.. det går skide godt ik? 🙂

Hvorom alting er, så kom liften endelig ind i gården i mandags i sidste uge, så på filmen og billederne her under, kan du se hvordan det gik.

Her på 2. sal ses lejligheden, nu uden vores franske altan, som er afmonteret.lejligheden-uden-vores-franskealtan
Liften er så smart at den ikke fylder meget mere end 140 cm i bredden – og når den tages i brug “foldes” benene ud så den står stabilt.liftes-opsaettes

Liftes sikres på plads og huset beskyttes med tæpper imod hjulene for ikke at afsætte mærker.liften-sikres

Den 3 og sidste del af vores bordplade er nu oppe og mine nerver er langsomt ved at falde til ro 😉 Nu skal pladen “bare” samles, og så skal der skæres ud til div. vask og kogeplade, men hvad pokker.. nu er pladen oppe så skal det hele nok gå.borpladen-er-oppe

Her til slut og helt fra hjertet, er jeg ufattelig taknemlig for den professionalisme, som dygtige Martin fra Karma flyt, har. Uden hans ro og store overblik, tror som jeg ikke at jeg,- eller bordpladen havde været i et stykke i dag. (anbefaling er helt fra eget hjerte, da jeg har brug Karma flyt igennem en del år).

Rigtigt god onsdag og af hele mit hjerte tak, til alle jer som læser med 🙂 Stine

Du kan også følge bloggen via min YouTubekanal eller på InstagramFacebook og på Bloglovin.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fløjlsbløde flåede tomater - homemade