DIY - kompostkværn

Amager Fælled i en kasse

Den legendariske ”blogger mark ”på Amager Fælled med vilde sommerblomster er visnet, stendød og fuldstændig svitset i smadder af denne sommers nådesløse sol.
Det er synd for både bierne og for folk der plejer at kunne plukke en smuk buket med hjem til stuen.

Da jeg sjældent er i nærheden af Fælleden har jeg i stedet lavet en kasse * med sommerblomster. En slags rodekasse for frø om man vil.

Ofte kan man finde billige sommerblomsterfrø i supermarkeder, Tiger- butikkerne eller hos frøbutikken.dk. Jeg køber en hel masse breve med frø, kigger gemmerne igennem fra sidste år og smider resterne af sidste sommers frø i blandingen. Man kan sågar også tilsætte hørfrø (som de fleste har stående i køkkenskabet og aldrig når at få brugt helt inden udløbsdatoen)

Højbede kan både etableres på altaner såvel om i haver og i gårdmiljøer. Jeg har små og store højbede* stående forskellige steder i haven. Som noget nyt har jeg i år et bed udelukkende til vilde sommerblomster.

Ud over at pynte og lyse op i alt det grønne giver det også bierne en lille naturrestaurant samt en mulighed for altid at kunne gå ud og plukke en frisk buket til bordet eller vindueskarmen.

Fordelen ved at samle sommerblomsterne på et sted er også, at mange af dem kaster frø af sig når de visner og dermed sikrer, at de kommer igen år efter år. Du kan selv høste frøene også og komme dem i små papirsposer, hvis du vil have blomster nye steder næste sæson.

Har du tips til buketter eller steder hvor der gror vilde blomster, så byd endelig ind😊

Hilsen Stine
Du kan også følge bloggen via min YouTubekanal eller på InstagramFacebook og på Bloglovin.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY - kompostkværn