Sådan rengør du glasset på din brændeoven

6 meters køkkenudfordring

{Reklame for Do Design Store}

Jeg har altid boet steder, hvor køkkenet var småt og opbevaringspladsen begrænset. Det var derfor noget af en udfordring, da der pludselig var 6 (!) meter samt en gigantisk bagvæg, der skulle udgøre vores nye køkken. I øvrigt et køkken, der var en del af resten af rummet og derfor også skulle indgå i resten af stuens indretning. På den ene side et luksusproblem, på den anden side lidt stressende.

Ideer var egentlig nok af, men der skulle også være råd til dem og samtidig skulle køkkenet indrettes som et værksted for to madglade typer. Altså både et sted, hvor man kunne lave mad uden at skulle være bange for at rode eller tabe noget på gulvet og samtidig skulle køkkenets udtryk passe til resten af rummet.

Da først de overordnede tanker og ideer var på plads lå der et gigantisk arbejde i at finde de rigtige løsninger. Hvilket køkkenfirma skulle man bruge, hvad kunne man lave selv, hvilke farver skulle der være og skulle det hele bygges langs væggen eller ud i rummet som fritstående elementer?

Skulle ovnen være indbygget og hvor pokker hænger man en emhætte op, når der er mega højt til loftet?

Det kræver tålmodighed og endeløse timer på Pinterest (min konto kan ses her), diskussioner og besøg på diverse byggemarkeders websites.

Lad mig bare sige, at det i sidste ende er alt besværet værd, men undervejs kan virke en smule opslidende.

Resultat er blevet et køkken med mange, for os, helt geniale detaljer.

Et rent look med en gennemgående streg
Lige meget om der gemmer sig er skuffer, skabe eller hårde hvidevarer inde bagved, har vi i designet valgt en gennemgående streg som slår igennem hele køkkenet.

En skjult emhætte.
To ting gjorde sig gældende da vi valgte emhætte. Den ene ting var at undgå en synlig rørføring, den anden var, at vores køkken i denne renovering ikke skulle være lige som alle andre køkkener. Det skulle være unikt, samt passe ind i det store rum.

Mega stor kogeplade.
90 cm lang og fire kogezoner er lidt af en drøm, når det kun er 5 år siden jeg havde 2 gasblus. På pladen er der er masser af plads til både gryder og pander, når der laves mad til mange gæster.

En IOT- ovn som ikke er monteret under kogepladen
Vi fordelte opgaverne under renoveringen imellem os, så “ham den lange” stod for indkøb af de hårde hvidevarer og jeg stod for resten..ha!Det blev en ovn med wifi, damp programmer, selvrens og hvor det hele kan styre fra en app. Ovnen er heller ikke som i de fleste køkkener, monteret under kogepladen.

Egetræsbordplade.
Vi har seriøst Københavns længste køkkenbord. Det var et helt drama i sig selv (som jeg skrev om her) hvordan der overhovedet lod sig gøre at få det bakset ind i lejligheden. Bordpladen er i egetræ, tung som bare fanden, men kan holde til hvad som helst.

Hertil har vi også købt nye viskestykker, da alt kan tages med et hør viskestykke.

Hilsen Stine

Tak til alle jer der følger med! Tips og trick og spørgsmål modtages og besvares med stor taknemmelighed

Du kan også følge bloggen via min YouTubekanal eller på InstagramFacebook og på Bloglovin.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan rengør du glasset på din brændeoven