Makeover - Prikken over iét med fine billeder

Flytning af forårs planter (løgplanter)

Jeg har ufattelig mange erantis i haven, et bestemt sted på græsplænen. Min drøm er at fordele dem ud i hele græsplænen, sådan lidt efter lidt, da det er et stort arbejde. Et par dage her med regn, har gjort jorden dejlig blød og helt perfekt til at grave i. Det giver samtidig mulighed for at grave forårets løgplanter op.

Jeg vil gerne prøve at samle mine forårs-løgplanter bestemte steder i haven, så jeg kan få mere glæde af dem når de springer ud.Derfor er tidspunkt lige nu, helt perfekt til at grave dem op i.

Min plan er at gemme dem et tørt sted, så de kan samle kraft imens de tørrer. Ved at lade dem tørre langsomt, suger de alt den nødvendige næring til sig fra bladene.

Jeg har valgt at grave følgene planter op:
Erantis, forskellige slags vintergækker, et par påskeliljer som var spredt for alle vinde og nogle små røde tulipaner.

Lidt forklaring om løgplanten
En løgplante er en plante med (underjordiske) løg, hvori der opsamles næring og som under blomstringen får sin næring fra selve løget.
Når løgene skal tørres skal man lade bladene sidde til de er helt visnet.
Div. løgplanter formere sig også i jorden år efter år og sætter selv nye løg. Derfor graver jeg planterne op nu og deler løgene så der kommer flere planter.

Min plan er, at til efteråret skal de forskellige løg retur i jorden nogle nye steder i haven. Men det er et andet eventyr.

Spørg endelig løs . Og af hele mit hjerte tak fordi du læser med 🙂 /Stine

Du kan også følge bloggen via min YouTubekanal eller på InstagramFacebook og på Bloglovin. 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeover - Prikken over iét med fine billeder